Hei, du må oppdatere nettleseren din for å kunne besøke oss.

Overvåking av barn i mors mage, nynorsk

Fødselen er krevande for både mor og barn, og jordmor / lege vil følge med barnets tilstand gjennom heile fødselen.

Fødselen er viktig for å førebu barnet på livet utanfor livmora. Trykket og presset mot barnet frå riene og under passasjen gjennom fødselskanalen, er viktig for det som skjer med barnet i overgangen frå livet i magen til livet utanfor. 

Før

Ogilihkastagat ja čiekčamat

Maŋŋel áhpehisvuođa vahku 18 dovdet eanas áhpeheamit beaivválaš lihkastagaid ja čiekčamiid ogis. Don áiggi mielde oahpat máná ritma ja lihkadandábiid. Muhtin mánát leat eambbo lihkadeaddjit muhtin osiin beaivvis, earát ges čikčet ja lihkadit eambbo go leat alla jienat dahje go don lihkadat, aiddo leat boradan ja sullasaš. Áhpehisvuođavahku 28 rájes galggat don dovdat lihkadeami/čievččasteami unnimusat 10 geardde beaivvis.

Dađi mielde go čoavji stuorru ja go šaddá unnit sadji lihkademiide mánágoađis, dovddat don máná lihkadeami eará ládje go árrat dan áhpehisvuođas. Don galggat goitge dovdat jeavddalaš lihkadeami mánás.

Leage áicil

Leat go eahpesihkar leat go dovdan lihkadeami guhkes áigái, de sáhtát geahččalit iđihit lihkastaga/čievččasteami. Daga juoga máid dieđát ahte boktá máná; Bija musihka ala, juga juoidá mii lea njálggat ja galmmas dahje sullasaš. Geahččal dovdat lihkesta go mánná. Jus don oaččut buriid čievččastemiid ja lihkademiid, de leat dat vástádus ahte mánás lea buorre dilli.

Jus ii lihkes mánná nu ge ledjet vuordán, váldde oktavuođa sealgeetniin/jorttamorain, doaktáriin dahje riegádahttinossodagain oažžumis liige árvvoštallama ja vejolaččat dárkkisteami.

Under

Sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir sáhttá iešguđet ládje čuovvut mielde movt mánás lea ovdal ja gasku riegádeami. Man ládje ohki gozihuvvo riegádeamis, árvvoštallojuvvo dan vuođul movt du áhpehisvuohta lea leamašan; Jus don ja mánná leahppi dearvašat ja visot lea láhččojuvvon nu ahte šaddá dábálaš riegádeapmi dahje jus lea mihkkege dus dahje mánás mii gáibida eambbo goziheami.

 

Sealgeeatnistetoskohpa lea okta muorrarevrebohcci mii biddjo du čoavjji ala, juste badjel dan oasi gokko máná váibmorávkanasát gullojit buoremusat. Sealgeeatnistetoskohpa vehkiin sáhttá sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir guldalit máná váibmoravkima. Máná váibmoravkin nammaduvvo ogijietnan riegádeamis. Ogijietna čilgejuvvo frekveanssaiguin ja jámmavuođain. Dábálaččat galgá ogijietna rievddadallat gaskal 110 – 150 coahkkimiin juohke minuhtas.

Ogijietna oktan dieđuiguin vábi birra (goas dat lea golggihan) ja máná lihkadeapmi, addá deaŧalaš dieđu mot máná dilli lea ja mot mánná birgehallá riegádeamis.

Sealgeeadni/jorttamora guldala ogijiena čađat dan riegádahttimis. Loahpageahčen dan riegádeamis, go mánná johtá dan gáržžimus oasis riegádahttingeainnus, guldala sealgeeadni/jorttamora dávjjibut ogijiena go árabut dan riegádeamis. Dat maŋemus oassi riegádeamis lea losimus rahčamuš mánnái.

 

Doppler lea okta elektrovnnalaš rusttet mii adno guldalit máná váibmofrekveanssa/ravkima, seamma ládje dego sealgeeatnistetoskohpa. Erohus lea ahte Doppler lea okta elektrovnnalaš rusttet mas lea skájan mii dahká ahte ogijietna sáhttá gullot buohkaide lanjas.

 

Jus sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir lea eahpesihkar dahje mearkkaša ahte mánás ii leat dat buoremus dilli, de gozihuvvo mánná soames áigái, vejolaččat olles dan riegádahttimis.

CTG lea okta elektrovnnalaš bearráigeahčči máná váibmoravkimii. Dáinna bearráigeahčuin kártejuvvojit máná váibmoravkin ja man dávjá ávttat bohtet. Dát addá buori gova mot mánás lea, ja makkár návccat das leat birgehallat riegádeamis.

CTG-bearráigeahčus biddjojit guokte elektroda du čoavjji ala ja darvvihit daid fadnilis báttiin. Okta dain lohkka máná váibmofrekveanssa, dat nubbi ges lohkka ávttaid. Sihke váibmofrekveanssat ja ávttat mat lohkkojit,čájehuvvot CTG-rusttega šearpmas- ja loguid sáhttá čálihit olggos.

 

Máná čievččastagaid dahje lihkademiid sáhttá maid lohkat, juogo rusttegiin dahje ahte don deaddilat boalu juohke háve go dovddat máná lihkasteami.

Jus mánná čájeha makkárge mearkkain streassa dahje leat beare unnán návccat nagodit riegádeami (ovdamearkka dihte jus leat leamaš váttut áhpehisvuođas dahje jus eadni dahje mánná lea leamaš buohcci), de čađđat bearráigehččojuvvo mánná. Dat árvvoštallojuvvo juohke áidna dáhpáhusas.

Go galgá oažžut dárkilet ja sihkkaret bearráigeahču, de sáhttá šaddat dárbu darvvihit elektroda njuolga mánnái. Jorttamora dahje doavttir boahtá dakkár dáhpáhusain darvvihit elektroda máná lihkkái cinneiskkadeami vuolde. Mánná dovdá dan dego unna čuggestahkan.

Vuohki lea ovdánahttojuvvon vai fuomášit mánáid geat eai oaččo áimmu váibmodeahkkái riegádahttima vuolde. Dat vuohki addá eambbo dieđuid máná dili birra go dušše CTG.

Dan botta go CTG lohkka ogi váibmofrekveanssaid, sisttisdoallá STAN-analysa dieđut dan oasi birra gos ogi EKG rievddadallá go áimmu ii oaččo. Dát oassi EKG`as lea nammaduvvon ST, ja dan dihte lea bearráigeahču namma STAN (ST-ANaysa).

Go don leat riegádahttimin ja go lea dárbu bearráigeahččat STAN`ain, darvvihuvvo okta elektroda lihkkái máná oaivái (Máná čurtái jus lea bađalaš riegádeapmi) maŋŋel go váhpeseahkka lea ráigánan. Okta loasttarsoullásaš elektroda darvvihuvvo maid du čoarbbeallái. Dan áktalohkan oktavuođas fertet oažžut boahkána badjel čoavjji. Visot laktojuvvo ovtta STAN-rusttegii, ja lohkama bohtosiid analysere sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir.

Etter

Sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir addá dutnje dieđuid čađat máná dili birra. Go mánná lea riegádan de muhtin dáhpáhusain váldo varraiskkus náhpečoalis. Dat varraiskkus analyserejuvvo go das sáhttá oaidnit lea go mánná leamašan áimmu haga riegádahttima vuolde.

Kontakt

Voss sjukehus Føde poliklinikk Voss

Kontakt Føde poliklinikk Voss

Oppmøtestad

Voss sjukehus

Voss sjukehus

Sjukehusvegen 16

5704 Voss

Finn fram

Transport

Reisetid til Voss frå:

  • Bergen med bil, ca. 1 t 30 min.
  • Flesland med bil, ca. 1 t 45 min.
  • Stavanger med bil, ca 6 t 30 min.
  • Oslo med bil, ca 6t 30min

​​Kjem du frå Hardanger eller Sogn, er buss ein alternativ reisemåte:

Det går buss frå sentrum til sjukehuset. Rute 965 stoggar ved sjukehuset og Rute 964 stoggar i Ringheimsvegen, nokre minutt gåtid frå sjukehuset. For nærare informasjon om rutetider, sjå Skyss sin ruteplanleggar  for rutene 964 Ringebuss Skjerpe/Sivlevegen og 965 Sentrumsringen. 

​​Det er parkeringsavgift på sjukehusområdet måndag – fredag mellom kl 09.00-17.00.

Prisar 

Kr 15 ,- pr. time og kr 40,- pr. døgn. Langtidsparkering inntil 7 døgn er mogleg. 
Du kan betale med kort, kontant eller mobil.

Sjukehuset har ikkje tilbod om lading av el-bilar for pasientar. Ladestasjonar finn ein i sentrum og ved Tinghuset, i parkeringshuset Vossapark og i Strandavegen .  

​​Voss Taxi
Telefon ​56 51 13 40​

Bergensbanen ved Voss sentrum, og det går hyppig tog mellom Voss og Bergen. 

Reisetid til Voss frå: 

  • Bergen med tog, ca 1t og 20 min​
  • Oslo med tog, ca. 5 t 30 min.

Informasjon om togtider finn du på Vy sine nettsider​

Praktisk informasjon

Kontakt personalet dersom du kjem utanom visittid eller vedkommande pasient er isolert. Nokre viktige hugsereglar:

  • Ta ikkje med potteplantar til pasientar.
  • Unngå å sitje på sengekanten, bruk stol.
  • Vær nøye med hygiene, vi tilrår vask av hendene etter besøk hjå inneliggjande pasientar.

​​​Generell besøkstid
​15.00 - 16.00 og 18.00 - 19.00

Intensivavdeling
​Vend dykk i vaktrommet for avtale om besøk​

Føde-/barselavdelinga
​
Gje mor, partnar og dei nyfødde borna ro

Dei aller fyrste dagane med den nyfødde er det viktig at familien får mest mogleg ro og kvile. Dette for å bli godt kjend med kvarandre samt at mor skal får nok ro og tid til å kome godt i gang med amminga. Me anbefalar også at den fyrste tida heime vert avgrensa til dei aller nærmaste.
Partner/ ledsager / den eine nærmaste pårørande er velkomen til barselavdelinga på dagtid mellom 09 og 20. Dersom mor ligg på rom saman med ei anna barselkvinne er det fint at dei vert einige seg i mellom i forhold til besøk slik at det også vert rom for ro og kvile.

For andre besøkande tillet me kun besøk av den nyfødde sine sysken mellom 17.00-18.30.

Her finn du litt informasjon om kven du vil møte, og litt om kva reglar som gjeld for deg som pasient når du er innlagt på sjukehus.

​​Pasientar som blir innlagt for øyeblikkeleg hjelp har ikkje moglegheit til å planlegge sjukehusopphaldet. Men dersom du mottar innkalling på førehand, kan det vere greit å førebu seg litt.

Personalet har namneskilt med tittel, slik at du skal kunne sjå kva yrkesgruppe kvar enkelt tilhøyrer. Du kan sjølvsagt også spørje vedkomande direkte viss du er i tvil om kven du møter. Her er ei liste over dei yrkesgruppene du vanlegvis vil møte på sjukehuset:
​​​

  • Lege ​og sjukepleiar har hovudansvaret for deg når du er innlagt på sjukehus​
  • ​Bioingeniør kjem til avdelinga kvar morgon for å ta blodprøvar eller andre prøvar
  • Radiograf førebur og utfører CT-, MR- og røntgenundersøkingar av deg på Radiologisk avdeling.
  • Fysioterapeut hjelper deg med å førebygge funksjonsvanskar som følge av for eksempel operasjonar. Kan også hjelpe deg med å få tilbake tapt bevegelsesevne, eller til å lære deg å leve vidare med endra funksjonsnivå.
  • Ergoterapeut hjelper deg med å fungere best mogleg i dagleglivet etter skade og sjukdom, og legg til rette praktisk hjelp.
  • Sosionom gir deg informasjon om forskjellige hjelpetiltak og kan formidle kontakt med aktuelle instansar, for eksempel helse- og sosialetaten eller pasientombodet.
  • Klinisk ernæringsfysiolog hjelper deg å leggje om kosthaldet dersom nødvendig.
  • ​Studentar og spesialistkandidatar. Voss sjukehus er ein del av Haukeland universitetssjukehus, som årleg utdannar eit par tusen helsearbeidarar. Det betyr at studentar og spesialistkandidatar av og til er med i samband med undersøkingar, pleie og behandling under opphaldet. Dette ber vi deg vere merksam på og ha forståing for.

Alle pasientar og besøkande kan bruke gratis trådlaust internett på dei fleste områda på sjukehuset.

Gjest.ihelse.net er eit trådlaust nettverk for besøkande, pasientar og tilsette. Slik koblar du deg til gjestenettet vårt:

  1. Koble deg til det trådlause gjestenettet (gjest.ihelse.net)
  2. Ein nettlesar skal opne seg automatisk. (Om påloggingsvindauget ikkje dukkar opp, forsøk å opne nettlesaren manuelt).​
  3. Trykk "Godta" når du har lest og forstått vilkåra.

Innlogginga skjer automatisk på einingar etter første pålogging, så lenge kontoen er aktiv. Det skal bare være nødvendig å logge seg på éin gong per eining per 31 dagar. 

 
Trøbbel med å kople til trådlaust internett?
Sjukehuset har dessverre dårleg nettverk nokre stader. Du kan derfor ha problem med å få logga deg på nettverket. Vi beklagar dette, og jobbar med å utbetre dette.
 
Har du ein nyare mobiltelefon, og problem med å kople det til trådlaust gjestenett på sjukehuset? Det kan skuldast nettverksinnstillingane på telefonen din.